BLÆST – REGN – BLÆST OG ENDNU MERE VIND

Sommerferien 1990 ville vi bruge til at se på den tyske Østersøkyst fra det vestligste og indtil DDR længere mod øst. Lizzi var i job, og jeg havde lang sommerferie. Det gav mulighed for at sejle båden til et godt sted med togforbindelse fra København. Kolding, måtte være stedet.

Først gik turen i god vind til Langør på Samsø. Derfra videre til Kolding, hvor jeg hentede Lizzi på banegården. Vi fik en god middag i restauranten på Kolding Marina.

Efter det herlige måltid gik vi ind til byen og forbi kirken, hvor de gjorde klar til en kirkekoncert med musik af César Franck. Det måtte vi nyde. Fra Kolding gik det i ro og mag til Haderslev.

Vinden var god ud ad Kolding Fjord, men så var det slut med sejlene, og den tocylindrede måtte overtage. Det bedste ved den lange indsejling til Haderslev er de listige pladser langs bredderne, hvor vi kunne gå helt ind til land og fortøje for natten.

Næste stop blev Augustenborg. Vi startede fra Haderslev med et kulingvarsel hængende over hovedet - - - og vinden kom længere ned, hvilket gav temmelig meget vrik undervejs.

Augustenborg havn var forholdsvis uberørt af kulingen, men meteorologerne lovede mere af samme slags inklusive lyn og torden. Det tvungne ophold blev brugt til en vaskedag.

Den vedvarende regn var antagelig mest ubehagelig for katten, som ikke skulle nyde noget af at komme i land. Den nøjedes med at ligge på ”kommandobroen” og kigge på regnen og de få hunde, som passerede oppe på land. Vi andre læste nogle af bådens bøger, eller løste kryds og tværs, medens vi drak masser af kaffe og tyggede på et eller andet godt.

Vi havde besluttet at det ville være rart at gense Slesvig, hvilket selvfølgelig gav både vind med krappe søer og masser af vand ovenfra. I bunden af Slesvig Fjord fandt vi en god plads. Vi gik i land for at finde et lille værtshus. ”Mutter” kom hen til os, og da hun fornemmede, at jeg havde en god forkølelse med ditto hæshed, kom hun med et kæmpe glas varm romtoddy.

Så afgik den lille elektriske vandpumpe ved en stille død. Heldigvis havde en lokal campingforretning en tilsvarende pumpe til salg.

Sejladsen ud ad fjorden var lang, kedelig og våd. Ved jernbanebroen i Kappeln halede vi forsejlet ind, startede motoren, og lod storen blafre, medens vi ventede på broåbningen.

Øjeblikkeligt kom en lille Polizeibåd hen til os, og markerede, at vi ikke havde sat trekanten for sejlads med sejl og motor. Helt forude lå den lille trekant. Klar til at blive sat, og jeg kunne se germanernes ærgerlige miner, da jeg tog trekanten, og satte den i forstaget.
(Det var pligtigt at have motoren kørende under gennem-sejling, derfor havde jeg ikke sat trekanten i forvejen). Vi var ved at få havnekuller af de lange havneophold på grund af vejret, hvorfor vi satte reb i storen, satte et lille forsejl, og strøg ud langs kysten mod Kiel.

Der var godt med vrik på hele turen, som endte i den lille havn på fjordmundingens østside. Kedelig havn, hvor en af seværdighederne var en U-båd, som antagelig har været ude på de store have, hvor den har sænket adskillige handelsskibe under verdenskrigen. Sidste havn på den tyske kyst blev Burg. Undervejs blev vi prajet af en patruljebåd, som ville have os længere ud fra kysten på grund af skydning.

Burg Havn var fyldt med bolværksmatroser, hvilket katten nød i sikker afstand fra de promenerendes hunde.Vi købte en ladning toldfrit (det tilladelige) og fortsatte sejladsen mod DK. Vi ville godt se Nysted, men vindretningen var bedre for Gedser. Vi ankom til en tætpakket havn, med mange vejrfaste både, og vi måtte nøjes med en plads mellem pælene agten for en mindre båd. Heldigvis havde vi proviant og vand nok ombord, men katten måtte nøjes med at kigge på os.

For at gøre en lang historie kortere, gik vi op mellem Falster og Lolland. Fik besøg af nogle venner i Nykøbing F. Igen indeblæst. Denne gang i Gulborgsunds urolige havn, for derefter at gå gennem Bøgestrømmen og ud i Køge Bugt med de evindelige krappe søer.
Besøg i Rødvig, for at få et tiltrængt bad. Derefter Dragør. Vi havde aldrig været i Hornbæk, men nej; nu ville Lizzi hjem, så vi tog en kort "slapper" i Hundested, inden vi satte båden mellem pælene i Jyllinges sydlige havn, efter godt tre uger med vind, regn, vind, torden, regn og endnu en masse vind. Katten var kun lidt sur, når vi gik over stag, og den måtte flytte fra bagbord til styrbord køje, for ikke at trille på dørken. Den glædede sig sikkert til at snuse rundt i haven igen.


Jørgen Junge Busch

TYSKER MED MOTORSTOP
 

For mange år siden, medens jeg endnu havde styr på bentøjet, sejlede jeg hvert år en single-hand tur i skolens efterårsferie. Af og til var det ret hårdt, for de vejrguder, som skulle sørge for varme, var allerede gået i hi. Og de andre vejrguder, som skulle holde lidt igen på vinden, holdt sjældent ferie.

Men oktobersejladsen, den sidste i året inden båden skulle op og have en kærlig, men fast hånd - den sejlads ville jeg ud på. Det år, denne lille "skrøne" handler om, foregik i efterårsferien (i oktober), og det var planen, at den skulle vare en lille uge. Første "ben" skulle gå til Odden Havn, hvorfra jeg ville over til Langør på Samsø.

I omegnen af Langør var der store mængder af arkæologiske seværdigheder, og langs strandene havde jeg tidligere fundet stenredskaber fra den ældre stenalder - Ertebølletiden.

Vejret var temmelig friskt, og ansigtshuden fik da også et tyndt lag salt fra den krappe sø og tilhørende røgvand. Vel ankommet i Odden Havn var der rigelig plads, så det blev langskibs ved en af de ny flydebroer, og i dejlig læ for vinden fra VNV. Aftensmaden blev en dåse skipperlabskovs med dessert i form af en lille dåse syltede pærer.

Den gang røg jeg af og til en pibe tobak, men havde selvfølgelig glemt at tage både pibe og tobak med. Jeg huskede hvordan jeg tidligere - - især på mine single-hand sejladser, en gang imellem følte, at det kunne være rart at have piben i munden, og nyde et godt stop tobak - - - når alt gik, som det skulle. Som regel skete der alligevel et eller andet, der krævede min opmærksomhed og nærværelse, og så glemte jeg alt om pibe og tobak.

Efter aftensmaden gik jeg en tur ud langs den lange mole for at se om jeg i mørket kunne se skibe helt ude i T-ruten og lyset fra "soldaten" længst ude på revet. Vinden satte krap sø ind mod molen, og igen kom der en sjat salt ud af vandet, når bølgen ramte stenene, og røgvand fløj ind over molen. Længst ude ved fyret på molehovedet stod jeg lidt og så ud over vandet.

Pludselig opdagede jeg, at en båd, med kun storen oppe i sikker afstand fra havneindløbet kom farende forbi molehovedet. Under passagen råbte en person fra båden: Maschine kaput - - - Maschine kaput - - - Maschine kaput. Ved den følgende vending og passage af molehovedet råbte jeg: Ich komme - - - Ich komme - - - Ich komme.

Fuld fart på over til min båd, og fik motoren startet. Jeg kiggede mig omkring, for at se om der var en eller anden, som kunne tage med ud til ham med "Machine kaput." men forgæves.

Trosserne smidt, og af sted ud mod havnehullet. Med håndlampen havde jeg signaleret, at jeg var på vej. Tyskeren gik op i vinden. Og smed storen lige før jeg i den grove sø var nogle meter fra hans bagbord side. Han fik en line over, og fik ham på slæb med langsom fart ind mod havnehullet. Forsigtigt kom vi ind mod den lange betonmoles læside, hvor han fik fortøjet båden. Her viste det sig, at han ikke var alene, men havde en dame med om bord - - en dame, som var askegrå i ansigtet, antagelig på grund af både søsyge og angst.

I løbet af natten faldt der tilsyneladende så meget ro over den tyske båd, at de kunne gå i land, og benytte de elendige offentlige toiletter ved fiskernes kaj. Jeg var gået til køjs, og bemærkede ikke, at tyskeren forsigtigt kom om bord, og stillede en flaske god portvin som tak for bugseringen.


Jørgen Junge Busch