Regler for sejlads i nationale indre farvande 

 
Regler for sejlads i nationale indre farvande

I henhold til regel 1 (b) i de internationale søvejsregler skal intet i reglerne være til hin- der for anvendelsen af særlige regler, der fastsættes af en behørig myndighed for en red, havn, flod, sø eller indre vandveje, der står i forbindelse med rum sø, og som kan besejles af søgående skibe.

Regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse skal være i så nær overensstemmelse med de internationale søvejsregler som muligt.

Manglende kendskab til sådanne særlige nationale regler er ingen undskyldning for ikke at følge dem, og enhver navigatør bør derfor inden anløb af et nationalt farvand i sejlhåndbøger o.lign. gøre sig bekendt med eventuelle på stedet gældende særlige regler.

Danmark har i lighed med de fleste andre lande benyttet sig af den nævnte adgang til at tillempe de internationale søvejsregler til indre danske farvande i det omfang, forholdene nødvendiggør eller tillader afvigelser. De således fastsatte regler findes i bekendtgørelse af 7. december 1992.

Bekendt bekendtgørelse, der også gælder for Grønland er optrykt nedenfor. Enkelte af de særlige danske regler gen findes i de tilsvarende norske, svenske o; finske regler.

En fuldstændig ensartethed har på grund af de væsentligt forskellige geografiske forhold ikke kunnet gennemføres. Også ved sejlads i de ændre nordiske lande bo man derfor på forhånd sætte sig godt ind de særlige der gældende regler.

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m.. i visse danske farvande.

I medfør af §5, stk. 4, og §6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendt gørelse nr. 587 af 29. september 1988 og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988. fastsættes efter samråd med Forsvarsministeriet:

Kapitel 1
Anvendelsesområde

§ I . Denne bekendtgørelse gælder for åer, indsøer. kanaler, havneområder. bugter og fjorde samt den del af dansk territorialt far- vand, der ligger inden for og mellem øer. holme og rev (stenrøser). som ikke til stadig- hed overskylles af havet, samt endelig løb og render, der vedligeholdes ved dansk myndig heds foranstaltning.

Kapitel 2
Generelle regler

§2. For sejlads i de i § 1 nævnte farvande gælder de internationale søvejsregler med de nedenfor anførte afvigelser og tilføjelser.

Stk. 2. For farvande, hvor særlige forhold gør sig gældende, samt for havneområder kan der være fastlagt særlige regler.

Stk. 3. I medfør af den særlige lovgivningom politimæssige bestemmelser i tilslutningtil militære forhold og foranstaltninger kander ved meddelelse i "Efterretninger for Søfarende" være fastsat særlige sejladsbegrænsninger for bestemte farvandsafsnit.

§3. Pramme og flåder, der slæbes agten for det slæben- de kan, når slæbets længde ikke overstiger 200 m. i stedet for de lys, som er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24 (e). i et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst l sømil.

Stk. 2. Pramme og flåder, der slæbes langs siden, kan i stedet for de lys, der er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24 (f) (ii), på den side af prammen eller flåden, der vender bort fra det slæbende den agterste del af prammen eller flåden føre skib, føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst l sømil.

§4. Færger som ved kæder eller lignende bevæger sig på en fast rute, skal på det sted, hvor de bedst kan ses, føre 3 røde lys anbragt i eller parallelt med diametralplanet i en lod ret ligesidet trekant med spidsen opad og med sider på mindst 1 m. Lysene skal være synlige rundt i en afstnd af mindt 1 sømil. Sådanne færger må ikke føre andre skibslys.

§ 5. Et skib, der - bortset fra korte manøvrer - sejler med agterstævnen i sejlretningen, og som er således indrettet, at det herunder bevarer normal fuld styreevne, skal føre:

1) Om natten: De i de internationale søvejsregler foreskrevne lys på en sådan måde, at den faktiske sejlretning derved er tilkendegivet.

Kapitel 2 -  fortsat

2) Om dagen: To sorte kugler med diameter på mindst 0,60 ni anbragt symmetrisk på hver side af diametralplanet, mindst 2 m over skorsten og overbygninger og med en indbyrdes afstand på mindst 3 m. Når dette signal anvendes, skal ved iagttagelsen al' de internationale søvejsregler, herunder især reglerne for styring og sejlads, skibet betragtes som stævnende i sejlretningen.

§ 6. I eller nær et område med nedsat sigtbarhed skal uddybningsmateriel, der på arbejdspladsen kan vanskeliggøre andre skibes fri sejlads, afgive følgende signaler:1) Når det ligger til ankers: Det i de internationale søvejsregler foreskrevne signal for et skib, der ligger til ankers, efterfulgt af en række enkeltslag på klokken (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om dette var et rødt sømærke, od en række dobbeltslag (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om dette var et grønt sømærke.

2) Når det er let: Det i de internationale søvejsreglers regel 35 (c) foreskrevne signal efterfulgt af et af de i punkt 1 i denne paragraf foreskrevne klokkesignaler.

§7. Hvor dykker er ude, skal skibe passere med særlig forsigtighed, maskindrevne skibe så vidt muligt med stoppet skrue.

Stk. 2 Når dykker er ude, skal dette tilkendegives ved - på det sted hvor det bedst kan ses - at vise det internationale signalflag A i form af en plade eller et udspilet flag med en højde på mindst l m. Om natten skal pladen eller flaget være belyst.

§8. Skibe eller andet flydende materiel må ikke uden tvindende nødvendighed ankres eller fortøjes i fyr- og båkelinier eller sådan, at andre skibes sikre passage derved vanskeliggøres eller hindres.

Kapitel 3
Generelle regler for løb

§9. Et skib, der er grundstødt i eller ved et snævert løb, suledes at (let hindrer sejladsen. skal drage omsorg før hurtigst muligt at komme af grunden. Varp. der fores øver løbet, skal slækkes før passerende skibe.

Stk. 2. Et skib, der er grundstødt i et snævert løb, må ikke benytte skruen på en sådan tråde, at skade (opfyldning af løbet og lignende) derved forvoldes.

§10. Uddybningsmateriel må i et løb kun passeres af andre skibe eller fartøjer på den side af uddybnings- materiellet, hvor de i de internationale søvejsreglers regel 27 (d) (ii) foreskrevne lys eller signalfigurer føres.

§ 11. Ved et løb, der er så snævert, at to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det skib, der er før indgående, vente. Hvor særlige forhold gør sig gældende. kan en anden regel være fastsat, jf.- også § 13. Et skib anses før indgående, når det skal have de grønne sømærker om styrbord.

Stk. 2. 1 et snævert løb skal skibe passere hinanden med en efter førholdene afpasset langsøm fart.

Stk. 3. Et indhentende skib skal i et snævert løb passere et skib, det indhenter, på dettes bagbords side, når førholdene tillader det, skal det skib, der indhentes, give plads, således at passage kan ske uden fare. Ved sådan passage skal de i de internationale søvejsreglers regel 34 (c) foreskrevne signaler afgives.

Stk. 4. Skibe øg fartøjer, der ligger stoppet eller fortøjet i eller i umiddelbar nærhed af et uddybet løb, samt pramme øg flåder, hvad enten de ligger stille eller gør fart, skal af maskindrevne skibe passeres med særlig agtpågivenhed og med ringe fart og om nødvendigt med stoppet maskine.

Stk. 5. Under isforhold skal skibsføreren rette sig efter de af den stedlige havnemester givne instrukser før sejlads gennem sejlløbet til den pågældende havn.

Kapitel 4
Generelle regler for løb, der kunstigt vedligeholdes

§12. For kunstigt vedligeholdte løb og i deres umiddelbare nærhed fastsættes desuden følgende regler:

1) Maskindrevne skibe skal under fornøden hensyntagen til sikker navigering afpasse farten således, at løbet ikke beskadiges. Hvor særlige forhold gør sig gældende kan der ved reglement for vedkommende løb være fastsat en maksimumfart. jf.. § 15.

2) Optagning af sten og sand, beskadigelse af bred og bredbeskyttelse, eller udkastning af last, hallast eller lignende er forbudt.

3) Det er forbudt at anvende fiskeredskaber på en sådan måde, at det er til hinder for sejladsen, samt at benytte fiskeredskaber, som kan rive op i bunden, så sten og sand flyttes.

Kapitel 5
Særregler for render og løb Udgående skib

§13. For nedennævnte danske render og sejlløb fastsættes, at det udgående skib skal vente på det indgående:

1) Bandholm Rende: Renden fra Lindholm Dyb til Bandholm I-favn.

2) Frederikssund Havn. Renden mellem Kitnæs og Klinten til Frederikssund, samt sejlløbet til Frederikssund Havn

3) Frederiksværk Havn. Det uddybede sejlløb til Frederiksværk Havn.

4) Isefjorden:
a) Renden over Lynæs Sand.
b) Renden ved indsejlingen til Holbæk Fjord.

5) Oreby Rende: Renden fra Lindholm Dyb til Sakskøbing Havn.

6) Roskilde Fjord. Renderne mellem Tørslev Hage og Selsø Hage.

7) Skagen Havn: I ledefyrlinien inden for en afstand fra indsejlingen af 400 meter.

§ 14. Der gives ingen nærmere afgrænsning af udtrykket "snævert løb", idet (lette vil være afhængig af en række konkrete faktorer, f.eks. de pågældende skibes størrelse. Følgende løb anses imidlertid som snævre løb:

1) XXXXXXXX Sejlløbet til Frederikssund Havn.

2) Frederiksværk Harry: Sejlløbet til Frederiksværk Havn.

3) Grådyb: Renden over Grådyb Barre.

4) Hals Barre: Den gravede rende.

5) Karrebæksminde: Det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæks- minde gennem Karrebæk Fjord og den gravede rende til Næstved Havn.

6) Thyborøn Kanal: Fra søen uden for havrevlen til det åbne farvand i Nissum Bredning.

7) Ærøskøbing: Fra anduvningstønden nord for Møllegab og den gravede rende til Ærøskøbing Havn.

Kapitel 6
Særregler for besejling i visse områder

Regler om fart

§ 15. For nedennævnte områder fastsættes følgende fartregler:

1) Frederiksværk:
I det uddybede løb til Frederiksværk Havn, samt ved passage af fartøjer på reden, må sejlads med motorbåde ikke foregå med større fart end nødvendigt for fartøjernes sikre manøvrering og aldrig med større fart end 4 knob.

2) Gudenåen:
På strækningen fra Tange til Randers Havns vestlige grænse må maskindrevne skibe og fartøjer ikke sejle med større fart end 5 knob.

3) Haderslev Fjord:
For sejlløbet fra anduvningsbøjen ved indsejlingen til Haderslev Fjord til Haderslev Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.

4) Horsens Fjord:
I sejlløbet til Horsens Havn fra havnens Ø-lige begrænsning til 3500 meter fra havnen må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.

5) Karrebæk Fjord:
I det afmærkede løb gennem fjorden må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob. I løbet fra dækmolerne gennem Karrebæksmindebroen til Karrebæk Fjord samt fra Ydernæs gennem kanalen til Næstved må skibe og fartøjer kun sejle med den for bevarelse af manøvrerings- evnen nødvendige fart.

6) Mariager Fjord:
I de gravede render på strækningen fra Als Odde til vest for Dania Havn må skibe ikke sejle med større fart end 7 knob.

Kapitel 6 - fortsat

7) Nakskov:
I løbet mellem Nakskov Havns V-lige grænse (Rosnæs-Trælleholm) og 54"49'43" N. II ;04'52" Ø. må maskindrevne skibe og fartøjer ikke sejle med større fart end 5 knob.

8) Odense:
I Kanalen må maskindrevne skibe og fartøjer ikke sejle med større fart end 6 knob.

9) Randers Fjord:
På strækningen mellem Skalmstrup Vig og Randers Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.

10) Sakskøbing Havn:
På strækningen fra Orebygård til Sakskøbing Havns NV-lige grænse må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 4 knob. Dog må maskindrevne skibe under 30 BRT/ BT sejle med en fart op til 6 knob.

11) Vejle Fjord:
På strækningen fra Skyttehusodden til Vejle Havn må skibe ikke sejle med større fart end 4 knob.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte fartreg ler kan der i havnereglementer m.v. være fastsat lokale fartregler.

Regler vedrørende strømforhold

§ 16. For nedennævnte områder fastsættes, at det skib, der har strømmen imod, skal vente på det skib, der har strømmen med:

1) Aggersundbroen:
Når to modgående skibe ankommer til broområdet samtidig.

2) Robro Havn:
I sejlløbet til Hobro Havn.

3) Karrebæk Fjord ni.nr.:
I det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den uddybede rende til Næstved Havn.

4) Mariager Fjord:
Fra anduvningslystønden, mærket Mariager Fjord, til området nord for Dania Havn.

5) Randers Fjord.
Fra anduvningslystønden. mærket Randers Fjord. til den Ø-lige grænse for Randers Havn.

Regler vedrørende vigepligt

§ 17. For nedennævnte broer fastsættes, at et maskindrevet skib skal vente på et sejlskib:

1) Kong Christian den X's Bro over Als Sund

2) Kong Frederik den IX's Bro over Guldborgsund

3) Ulvsundbroen.

Regler ved færgeruter

§ 18. For nedennævnte færgcruter fastsættes, at færger, er sejler på tværs af løbenes længderetning, skal afpasse deres sejlads således, at de ikke bringer sig i en situation, hvor der er fare for sammenstød med et skib, der sejler i løbenes længderetning. Opstår der alligevel fare for sammenstød, gælder reglerne for styring og sejlads i de internationale søvejsregler.

1) Færgeruten mellem søndre og nordre færgehavn i Thyborøn,

2) færgeruten mellem Hals og Egense, og

3) færgeruten mellem Aalborg og Egholm.

Andre regler

§ 19. 1 Randers Fjord bør fritidsfartøjer i perioden 1. april til 15. november benytte den 2,5 meter dybe og med gule sømærker afmærkede sejlrute i Raden løb.

Stk. 2. 1 det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den -ravede rende til Næstved Havn er badning, windsurfing og vandskiløb forbudt. Når tankskibe besejler løbet, kan andre skibe tilbageholdes, således at passage i løbet undgås.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser §20. I samråd med Søfartsstyrelsen kan der med myndigheder m.v. fastsættes midlertidige sejladsregler for farvandsafsnit. Hvor der foretages arbejder på broer, havneanlæg og lignende.

Stk. 2. Sådanne regler skal, når de er bekendtgjort i "Efterretninger for Søfarende" følges af alle skibe, der passerer det pågældende farvandsafsnit.

§21. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder også for udenlandske skibe.

§22. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.