"NEJ - NEJ, IKKE MED STEGEPANDEN".

Denne lille historie foregik for en del år siden.

Vi var sejlet fra havnen i Jyllinge for at tage på en længere ferietur.
Vore venner i Jyllinge Marina havde inviteret deres lokale borgmester med på en sejlads til Odden Havn, og vi kunne høre, at de fra starten var i fineste form og humør.

På vej mod Kronprins Frederiks Bro aftalte vi over VHF.en, at gå ind til Lynæs for at købe fisk, eller nogle af de gode fiskefrikadeller (det var dengang). Det blev til fem skrubber, hver i en størrelse, hvoraf der kun kunne være en enkelt ad gangen på hver pande i den lille kabys.

Vel ankommet til Odden Havn fik vi plads på indersiden af den lange ydermole, hvor pæne sommerklædte mennesker vandrede frem og tilbage, medens de iagttog og kommenterede, hvad der foregik i de mange både langs molen. Vejret var perfekt, ikke en sky på himlen og ikke et vindpust til at blæse et stearinlys ud.

Så vi foretrak at nyde velkomstdrinken oppe på molen. For at gøre det lidt festligt for den medfølgende borgmester, havde vi lagt en stor dug af kraftigt hvidt papir ud på den forhøjede del af ydermolens "fortov", og forsynet dugen med stearinlys, blomster, brogede servietter, tallerkener, nødvendige glas, og det dertil hørende.

Folk kom spadserende forbi, og hilste høfligt på os, og selvfølgelig hilste vi lige så pænt tilbage, ved at rejse os, og hæve glassene. Det blev tid, til at forberede de indkøbte skrubber, som en efter en blev stegt over kabyssens to blus.

Det var skipper på båden fra havnen i Jyllinge, som stod for tilberedningen og stegningen af de store fisk, mens vi andre fortsatte med at nyde alle dele af tilværelsen oppe på molen.

Det skal lige bemærkes, at ingen af os - heller ikke kokken nede i båden - manglede det fornødne, til at modstå varmen.

Pludselig, mens der oppe på molen var forsamlet en hel del bolværksmatroser, hørte vi et forfærdeligt spektakel nede fra kabyssen. Potter og andet løsøre blev smidt hulter til bulter. Støjen fra de hvirvlende genstande var enorm, og nogle sekunder senere hørte vi kokken gentagne gange råbe:

"Nej nej - - ikke med stegepanden"

Alle de gode mennesker oppe på molen vendte sig forbavsede om, og stirrede ned mod vor kok, som fortsatte med at skramle med potter og grej, mens han foretog sig de mærkeligste bevægelser, for at "undgå" de mange "angreb".

Vi, der kendte ham fra flere års samvær i Grønland, vidste, at han kunne få de skøreste ideer, for at skabe lidt gang i løjerne. Det lykkedes også denne gang. Der var sikkert en hel del bolværksmatroser, som gik hjem med en klar fornemmelse af, at de der sejlere nok var nogle skøre nogen - - - især, når besætningerne til de to både blev siddende på molen, og storgrinede over både kokkens påhit, og de forbavsede bolværksmatrosers reaktioner.

Jørgen Junge Busch.