Yachtskipper 3
Kurset giver en dybere indføring i navigationen end duelighedskurset, og der er flere emner i pensum. Y3 er en glimrende måde at repetere duelighedsstoffet på. Pensum omfatter foruden udvidet navigation også søret, sømandskab, sejladsplanlægning og meteorologi.

Eksamen afholdes af Søfartsstyrelsen, og hvis man kan bestå en syns- og høreprøve, kan der udstedes et sønæringsbevis med ret til at føre fartøjer over 15 og op til 24 meter. Det er hvad loven kræver for at blive skipper på større fartøjer. Der er mange flere regler, men dem lærer du på kurset. Der må påregnes udgifter til bøger mv.

 

Yachtskipper 1
Yachtskipper af første grad er næsten et must, hvis man har planer om de store sejlture, men også almindelige sejlere kan få glæde af kurset. Man får det meste af en styrmandseksamen. I kurset indgår astronomi, brug af sekstant, sømandskab, sygdom og sundhed, stabilitetsberegninger, meteorologi, oceanografi, brug af tekniske navigationsmidler, signalering, skibsdagbog og naturligvis avanceret navigation.

Derudover indgår en godkendt førstehjælpskursus på 30 timer, som betales særskilt. Der må påregnes udgifter til bøger mv.

Duelighed

Omfatter hele den teoretiske del af duelighedsbeviset. Et ”rigtigt” duelighedsbevis kræver også en bestået praktisk prøve der kan aflægges i en sejlbåd eller motorbåd. Man kan aflægge prøven i egen båd, eller tage et praktisk kursus som i en sejlklub. Din lærer hjælper med at finde det bedste. Et speedbådsbevis gælder også som en praktisk prøve ligesom et duelighedsbevis også gælder som speedbådsbevis. Kursusindholdet omfatter Søfartsstyrelsens krav samt alt hvad der derudover er nyttig viden når man færdes til søs i Danmark og vore nabolande. Elektronisk navigation, brug af instrumenter, elementær meteorologi, sikkerhed og ikke mindst sejladsplanlægning indgår. Der arrangeres en sikkerhedsaften hvor der demonstreres redningsflåder, nødraketter og brandslukning i mindre fartøjer. Der udstedes kursusbevis for demonstrationen som er en betingelse for at tilmelde sig til eksamen til yachtskipper af 3. grad. Så hvis du vil videre efter duelighedsprøven er du godt i gang. 

Orienteringsaften i Holbæk Sejlklub mandag den 31. august. kl. 19:00-20:00.

UNDERVISER
Bjarne Nielsen
21 78 44 98

66 lektioner
kr. 1.990,-

Holbæk Sejlklub
mandage kl. 19:00-21:45
start 14-09-2015.

LOF Holbæk, Østerled 28A, 2. sal, Lokale 1 4300 Holbæk (kort
onsdag kl. 19:00-21:45
start 16.09.2015

Tilmelding til Duelighed

Selvom det kun er speedbåde og store både, der kræver uddannelse og eksamen for fritidsfartøjer, kan det være en god idé at lære lidt om sejlads både teoretisk og praktisk.

Alle kan blive bedre, også dem der har sejlet i mange år, og så giver det en sjovere sejlads, når man kan lidt navigation.

Har du gået på Sejlerskolen i år, så få taget den teoretiske prøve nu, mens du er i gang.

Duelighedsbeviset giver rabat på forsikringen, og mange udlejningsfirmaer kræver det. Nedenfor kan du læse om vinterens program.

Har du spørgsmål, så ring til en af underviserne.

Danske Bank
Bauhaus
Jesper Marineservice JEPO TECK