Classic Fyn Rundts Doublehanded med Bluenose

Traditionen med at deltage i Classic Fyn Rundts Doublehanded løb skulle ikke brydes, og jeg var tilmeldt igen i år. Forberedelserne var desværre ikke de bedste med en aflysning af Palby Cup (og dermed manglende timer i båden) og så noget sygdom i den nære familie. Desuden skulle jeg sejle med en gast, jeg aldrig havde sejlet med før, men dog var yderst kvalificeret, og som jeg var meget tryg ved at skulle have med. En spændende krølle på turen i år var at den tidligere Holbæk sejler William Friis-Møller også skulle sejle doublehanded i sin IMX-40.

Jeg kom til Kerteminde torsdag aften og fik handlet lidt proviant ind. Der skal jo ikke bruges så meget til 2 mand. Desuden er det ret begrænset, hvad vi kan bruge af tid på madlavning undervejs, så det meste består af madpakker og evt. lidt kold kartoffelsalat og frikadeller.

Båden blev gjort klar, og der blev kigget lidt på vejrmeldinger. Desværre var Farvandsvæsenets service i år lidt mere begrænset, så jeg fik ikke samlet helt så meget information. Fredag morgen startede med skippermødet, som udløste spændingen om om omsejlingsretning. Der var lovet ret svag vind hele fredagen og med kraftig nordgående strøm i Storebælt, så blev valget at holde Fyn om bagbord.

Der var ca. 25 både, der deltog som doublehanded og foruden William var der også nogle andre gode sejlere, så konkurrencen var ret skarp. Da starten skulle gå var der ganske svag vind, og vi forsøgte at starte i bagbord side sammen med William. Der kom desværre et mindre vindspring kort efter start, så det blev den dårlige ende. Vi havde dog fornøjelsen at gå foran William første gang vi mødtes. Efter rundingen af første mærke efter ca. 5 min, så var der en foran på tværs ud af bugten.

Det var lige noget for de både, der var målt ind med gennaker/asymmetrisk spiler, men halvejs ude af bugten kunne vi sætte vores skæringsspiler og sagtens følge med. Da vi begyndte at gå nord over ved Romsø, var vindens ret svag og det begyndte at regne. Det blev lidt et valg mellem at søge ud i mere medstrøm og miste pres (=fart) eller blive lidt mere under land. Vi valgte desværre at gå ud i strømmen, da regnen tog til og sigtbarheden blev ret dårlig, så det var svært at vurdere hvordan vi gik i forhold til konkurrenterne. Det viste sig at være bedre under land.

Ved Fynshoved kom der heldigvis lidt opklaring igen, men det blev en lang eftermiddag med svag til ingen vind på nordsiden af Fyn. Vi valgte at holde os tættere på land end de fleste, da vinden skulle komme fra syd. Vi undgik derved stort set at ligge stille, på den anden side var farten sjældent over 4 knob. Heldigvis kom der lidt vind igen sidst på eftermiddagen, og vi kunne starte krydset ned mod Lillebælt.

Vi havde vundet meget af det tabte ind igen, og det var faktisk kun 3 af doublehand bådene vi ikke rigtig kunne se. På vej mod den nye Lillebæltsbro begyndte vinden at forsvinde igen, og det blev noget af en kamp at holde op imod strømmen. Vi havde valgt en strategi med at holde tæt på Jyllandssiden, fordi der var lidt strømlæ og måske lidt større chancer for vind. Lige under broen valgte vi at gå ud i strømmen et kort øjeblik, fordi der stod noget vind som kunne hjælpe os forbi.

Lige rundt om hjørnet kunne vi så se en af vores konkurrenter godt og grundigt parkeret på grund og de endte med at måtte udgå. Vi kunne snige os i solnedgangen hen mod den gamle bro og kunne se flere af vores større konkurrenter ”strandet” i modstrøm midt under broen. Vi nåede under, men så var festen også forbi, og pludselig blev vi fanget lidt af strømmen og endte på den modsatte side. Så måtte vi også se nogle komme op bagfra med vind og vores forspring var forsvundet.

Efter et par timers kamp mod strømmen begyndte vinden at friske igen, og vi fik et fornuftigt kryds forbi Fænø. Her var vi nu i tæt kamp med en Luffe 37, som har vundet DM de sidste mange år.

Vi kunne sejle lidt fra ham, men det skiftede også noget med hvem der turde gå tættest under land. Vejrmeldingen havde forudsagt omkring 5 m/s indtil kl. 8 næste morgen, og så skulle den friske til 10-12 m/s. Vi havde derfor valgt at beholde letvejrsgenuaen på. Desværre viste der sig at stå en 6 – 8 m/s, da vi kom fri af Stenderup Hage, men vi havde ikke rigtig lyst til at skifte forsejl, dels pga. vejrmeldingen og manglende lyst til at have en mand få fordækket midt om natten.

Vinden holdt desværre styrken, og vi sejlede dermed hele natten med for meget sejl på. I starten var Luffen sejlet fra os, men han valgte at gå indenom Bogø og vi gik udenom. Da vi kom på den anden side, lå vi lige igen og i takt med at morgenen kom så fik vi mere fart i båden. Heldigvis fik vi en smule slæk på fra Helnæs, og så kunne vi nogenlunde bære genua og fuldt storsejl. Vi havde brugt næsten 20 timer på at sejle halvdelen af turen, men nu var der til gengæld rigtig god fart over feltet.

Da vi kom ind i Svendborg Sund fik vi så meget slæk på, at vi kunne sætte vores lille spiler.

Med god 10 m/s så var vi flyvende ind mod broen. Lige før broen kom vi i tanke om at vi hellere måtte få skiftet forsejlet og vi fik pludseligt travlt. Samtidig sagde min gast pludselig, at jeg lige skulle holde øje med ekkoloddet for der kunne godt være lavt, hvis vi kom lidt for langt mod styrbord. Da vi gik godt 10 knob så foretrak jeg at korrigere kursen lidt, for jeg ville næppe kunne nå at reagere på ekkoloddet. Det var rigtigt godt, at vi havde skiftet sejl, men desværre havde vi valgt genua 2 i stedet for en fok. Det blæste nemlig omkring 12 m/s da vi kom ud ved Thurø.
Med slæk på mod Thurø Rev var det ikke noget problem, og derude kunne vi sætte spiler igen. Op mod Storebæltsbroen gik det over 8 knob hele tiden og med mange surfture på 11-12 knob.


Der fik vi virkelig skabt et hult til de fleste af vores konkurrenter af samme størrelse.Vi var nødt til at skulle bomme et par gange, hvilket min gast var lidt bekymret over. Jeg havde set et videoklip af Bluenose, der bommer i 16 m/s uden problemer. Teknikken var at lade spileren stå i barberhal, så bomme storsejl og bakstag og derefter gå op og flytte stagen. Det var lige før det lykkedes så perfekt at spileren ikke engang klappede, i hvert fald stod den meget hurtigt igen. Fra Sprogø til Kerteminde blev det nærmest en halvvind, og der havde vi igen for meget sejl på. Vi kunne dog overleve og kom i mål lidt efter 13 lørdag eftermiddag.

Vi havde sejlet anden halvdel af turen på omkring 7 timer, dvs. med et gennemsnit på omkring 10 knob. Alligevel var vi lidt ærgerlige over ikke at have skiftet til de rigtige sejl i tide og kunne have gjort det endnu hurtigere. Resultatlisten viste dog at vi ikke skulle være så utilfredse. Vi vandt vores løb, blev 4. bedste doublehanded og 8. bedste overalt.

De både der havde slået os var de store både der var nået gennem Lillebælt mens der var lidt vind, heriblandt William som blev en klar vinder. Alt i alt en rigtig god tur. Det er rigtigt ærgerligt at der ikke er flere både fra fjorden, der deltager i nogle flere udenbys sejladser, det er som regel en fornøjelse at prøve at sejle mod at og også meget lærerigt.

Med sejlerhilsen

Kim, X99 Bluenose