Lær om kulde

   
Lyngby Radio

   
Seje Speedbåde

   
Mand over bord

   
Marine Guide

  
  Købt ny Båd!

   
Signalflag

   
CE-Mærket

   
Sejladsregler

   
Udrustning

    Motorbåde

 

ÅRET 2010 - JUNIOR

 SURF PROGRAM 2010


 FREM TIL UDFLUGTER


 SAGITTA TIL SALG
 LYNÆS 14 TIL SALG




 SEJLADSUDSIGTEN

Besøgende

Hit Counter by Digits 
Referat af generalforsamling 2010

REFERAT AF GENERALFORSAMLING
den 22. april 2010 kl. 19:30

Til stede fra bestyrelsen var:

Karin Rodian, Ove Perch - Nielsen, Jørgen Mose, Henrik Hellstern-Haurslev, Frede Didriksen og Per Carstensen

Ca. 62 stemmeberettigede (inkl. bestyrelsen) var mødt op.

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

2. Bestyrelsens beretning

3. Udvalgenes beretning

4. Godkendelse af regnskab for 2009

5. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

6. Indkomne forslag

 

7. Valg til bestyrelsen:

På valg er: Formand Karin Rodian (modtager genvalg)

Kasserer Ove Perch - Nielsen (modtager genvalg)

Ungdomsleder Henrik Hellstern - Hauerslev (modtager genvalg)

Frede Didriksen (modtager genvalg)

Per Carstensen (modtager genvalg)

Jørgen Mose (ønsker ikke genvalg)

 

8. Valg af bestyrelsessuppleanter:

Der skal vælges 2 nye.

 

9. Valg af revisor:

På valg er: Jens Als Andersen (modtager genvalg)

 

10. Valg af revisorsuppleant:

På valg er Marianne Billesbølle (modtager genvalg)

 

11. Valg af formænd til samtlige udvalg

 

12. Eventuelt

 

Pkt. 1. Valg af dirigent

Steen Marslew blev foreslået og valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig og rettidigt indkaldt.

Referent blev Per Carstensen.

Stemmetællere blev Erik Madsen og Gorm Dilling-Hansen.

 

Pkt. 2. Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning blev afgivet af Karin Rodian.

Karin nævnte, at det havde været et turbulent år, med mange møder og udskiftninger i bestyrelsen, vores kasserer som blev valgt på sidste generalforsamling nåede ikke rigtig at komme i gang pga. flytning, og som det er alle bekendt valgte formanden at trække sig midt på året, hvorfor begge suppleanter indtrådte i bestyrelsen. Hvorefter denne konstituerede sig med Karin som formand, Ove Perch-Nielsen som kasserer og Per Carstensen som sekretær.

Men alt i alt har det også været et givende år, en ny folder til kommende medlemmer kom på plads med havnekontoret og tursejlerne, således at nye  medlemmer bedre kan foretage et valg om, hvilken klub de ønsker at blive medlem af. Vi har fået ny hjemmeside; stor tak til Ove og Henrik Hellstern-Hauerslev, som har stået for denne. Henrik fortsætter fremover som web-master og vi takker Ben som i mange år har stået for vores gamle hjemmeside.

Vi har brugt af formuen, der er indkøbt 2 Zoom 8 joller, der er en succes, og vi håber derfor på sponsorhjælp til yderligere 2 joller. Vi har tilgodeset sejlerskolen med yderligere en Drabant 24. Der var stor tilmelding sidste år, og ideen med den nye Drabant er at gamle elever kan benytte denne til privat sejlads. Dette både for at holde på disse som medlemmer og for at hjælpe dem til en måde at fortsætte på efter sejlerskolen er slut. Torben Black som var idémanden har lovet at følge dette projekt, også selv om han træder tilbage som formand for sejlerskoleudvalget.

 

Sagen omkring flagspillet har der været nok debat omkring og derfor ikke mere om den sag. Karin ville dog gerne takke alle, der har hjulpet til med at genetablere flagspillet de gjorde en stor og flot indsats.

Der er brugt megen tid og energi på sejlerskoleudvalget og sejludvalget, for der har været meget debat om at finde en ny formand og der er i dag endnu ikke fundet formænd til disse 2 udvalg, vi håber at disse pladser senere, når der skal vælges, bliver besat.

Til slut nævnte Karin, at der har været stor udskiftning i bestyrelsen, og det er ikke slut med dette. Jørgen Mose har efter mange års tro tjeneste valgt at trække sig denne

gang. Det er vi selvfølgelig kede af, men respekterer beslutningen. Tak til Jørgen, og vi håber ikke at hans engagement i klubben stopper, selvom han forlader bestyrelsen. Også tak til Marinaen - havnekontoret, havnefogeden og havneassistenten og ikke mindst vore udvalgsformænd.

 

Ingen spørgsmål eller kommentarer til beretningen.

Beretningen blev godkendt.

 

Pkt. 3 Udvalgenes beretninger:

 

Sejludvalget:

Bjørn Kristiansen ikke lang beretning på grund af vinterhalvåret. Der er brugt meget tid på at finde afløsere for Anlis Nissen og Bjørn. Der blev afholdt et møde den 8. april, hvor der blev fremlagt en plan for afvikling af onsdagssejladserne i den kommende sæson. Tilmeldingen er i fuld gang, og det ser ud til at antallet af deltager bliver det samme som sidste år. "Mosegrisen" har fået stjålet sin motor så en ny er anskaffet.

Der er også kommet en ny pokal, efter Arne Christiansen. Den ny pokal udsættes til folkebådene. Det er en flot halvskibsmodel af en Nordisk folkebåd. Den er blevet sponsoreret at Sparekassen Sjælland og blev overrakt af Mogens Andersen. Bjørn takkede alle, der i hans formandsperiode havde bakket op om udvalget, og han håbede, at der blev fundet en ny formand i aften.

 

Sejlerskole:

Torben Black, fortalte lidt om hvad der var sket i sidste sæson. Der var

22 elever der var tilmeldt sejlerskolen sidste år og derfor satte Torben en idé i søen. Han syntes, at der skulle indkøbes en ekstra Drabant 24 som kunne benyttes af tidligere elever som ikke selv har fået købt båd, og den idé bakkede bestyrelsen op om, så båden er indkøbt, og Torben vil gerne forsat følge dette projekt.

 

Fremudvalget:

Frede Didriksen - 2009 var en god sæson, megen aktivitet, båden kom ikke på bedding i efteråret. Det sker nu i foråret, båden har været henvist til sin sommerplads i vinter pga. havnereparationer. Det har desværre betydet lidt hærværk. "Frem" har fået en ny vinteroverdækning sponsoreret af Holger Porsborgs pølsesalg om onsdagen og sildebordet i vinter - tak for dette. Udvalget kan godt bruge en rigtig træmand, hvis en sådan findes i blandt medlemmerne ser Frede frem til at høre fra ham.

Surferudvalget, HWC:

Lars Hansen, fortalte om nyt forbud om at surferne ikke længere må sejle nærmere end 300 meter fra kysten, hvilket gjorde det næsten umuligt at være surfer på Holbæk Fjord, men ved hjælp fra et medlem, der var advokat, og et velvilligt politi blev dette gradbøjet således, at der stadig kan surfes i fjorden.

 

Der havde været lagt op til et nyt koncept således at man i 2009 startede 3 nye begynderhold. Og det gav pote, så sæsonen 2009 var en vellykket sæson.

Holbæk surfere har klaret sig godt både lokalt og nationalt med fine placeringer. Orø Rundt blev afviklet og vundet af en kitesurfer. Vinteren er blevet brugt til at surfere med skøjter på isen - selv om det gør ondt at falde, var det sjovt.

I 2010 sæsonen vil man forsøge at få kitesurferne med i klubben, da man ofte har arrangementer sammen alligevel.

 

Aktivitetsudvalget:

Flemming Seim, havde ikke så meget at fortælle, der havde været ringe tilslutning til førstehjælpskursus, som dog gik godt - tak til sponsor TORM .

 

Der havde været et foredrag sammen med langturssejlerne om et togt til Galapagos Øerne og Kap horn, med 50 deltagere og et arrangement med Claus

Høj Jensen omkring trimning af sejl, desværre ikke den store deltagelse. Ærgerligt for Claus havde gjort meget ud af dette. Tovværkskursus havde kun 2 deltagere.

 

Spørgsmål til aktivitetsudvalget - kan hjemmesiden ikke bruges mere aktivt - Webmaster: Henrik Hellstern-Hauerslev fortalte, at alle arrangementer havde været med på hjemmesiden, men at det måske var medlemmerne som skulle bruge hjemmesiden mere. Søren Grundtvig foreslog at man lavede tilmelding over hjemmesiden, med en mail henvendelse til medlemmerne.

 

Seniorudvalget:

Ib Larsen beklagede på formandens Bertil Nordlunds vegne at han ikke kunne være til stede i aften. Ib fortalte, at det var et godt socialt samvær med møder hver onsdag i klubhuset, med der er også andre arrangementer - fastelavnsfest - sangkor - bowling - kinesisk middag - udflugter der foregår både i privatbiler og af og til i bus - i år har man været på Louisiana med frokost hos Helsingør Amatørsejlklub, Ib sluttede af med at opfordre alle til at deltage.

 

Ungdoms-/juniorudvalg:

Henrik Hellstern-Hauerslev, fortalte at vi i år kunne prale med 2 kredsmestre og 2 Danske Bank Cup mestre. Man havde udvidet flåden i år med 2 Zoom 8 joller, som der har været brugt flittigt, og Henrik takkede alle medlemmerne for disse, da de var sponsoreret af klubben. Vinteren havde været brugt til hyggeaftener, som havde været en stor succes, det nye år tegner godt og hyggeligt og meget socialt. De aktiviteter der var en succes sidste år forsættes i år, startende med tur til Skælskør.

 

Spørgsmål til Ungdoms/juniorudvalget, hvorfor blev det Zoom 8 joller i stedet for de Feva joller der blev fortalt om sidste år, - Henrik fortalte at Feva jollen kræver 2 besætningsmedlemmer men det kan være svært at skaffe mandskabet og denne tendens havde man også set i andre klubber der havde købt Feva joller, derfor mente Henrik at Zoom 8 jollen som er en enmandsjolle var et bedre valg.

Kabysudvalget: Egon Meling fortalte lidt om udvalgets arbejde, som mange måske ikke kender og derfor kan have svært ved at værdsætte. Man sørger for reservation af lokalet, sørger for at andre sejlklubber kan komme ind, låner dem mere porcelæn hvis der er mange, hovedrengøring, pudser vinduer, køber og vander blomster, sætter havemøbler ind og ud og ordner disse med vask og lakering, udskifter håndklæder og viskestykker og vasker disse, rydder op efter dem der ikke kan læse, at de selv skal gøre dette, ordner komfur og ovn, så de er klar til de næste der kommer, skovler sne og salter om vinteren. Sørger for at der er toiletpapir, køkkenruller, rengøringsmidler, salt og peber kaffe og sukker kører (i egne biler) efter billige tilbud på øl, vand, vin og kaffe, som sælges fra køleskabet og køkkenet.

Siden november 2006 har kabyssen betalt nyt komfur, køleskab, fryser, 2 kaffemaskiner, barometer og vindmåler, glas, stege- fade, og - pander. Vimpel og ikke mindst den nye flagstang.

 

Alt dette betalt med overskuddet fra salg af sodavand, øl, vin og kaffe.

Kabyssen har fra 8. december 2008 til 8. december 2009 haft et salg på 57.608,43 og et overskud på 18.589,35 takket være de mænd, der hænger i klubben hver dag og gør en stor indsats for at holde klubben pæn og præsentabel.

En meget stor tak til dem der hjælper med at få det hele til at fungere.

Ingen spørgsmål men en meget stor applaus til Egons indlæg.

 

Pkt. 4 - Godkendelse af regnskab for 2009

Regnskabet blev gennemgået af kassereren Ove Perch-Nielsen, og det har været trykt i "Skumsprøjt". Indtægterne lidt mindre pga. mindre tilskud fra Holbæk Kommune.

Spørgsmål: hvor figurerer kabysudvalgets overskud - Ove svarede - under klubhus, men det tages til efterretning om det skal ændres.

Regnskabet blev godkendt.

 

Pkt. 5. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

Budget blev fremlagt af Ove Perch-Nielsen dette blev delt ud på mødet.

Indtægter 562.000 - omkostninger 457.200 - renter og afskrivninger på 47.000 - overskud 93.800.

Budget blev der klappet til og forslag om uændret kontingent blev vedtaget.

 

Pkt. 6. Indkomne forslag

Ingen

 

Pkt. 7. Valg til bestyrelsen

Formand Karin Rodian (genvalgt for 1 år)

Kasserer Ove Perch-Nielsen (genvalgt for 2 år)

Ungdomsleder Henrik Hellstern-Hauerslev (genvalgt for 2 år)

Frede Didriksen (genvalgt for 1 år)

Per Carstensen (genvalgt for 1 år)

Flemming Seim (nyvalgt for 2 år)

 

Pkt. 8. Valg af bestyrelsessuppleant:

Der var 3 kandidater, Niels Geel, Erik Wilhelmsen og Peter Monrad.

Peter Monrad blev valgt med 33 stemmer og han bliver dermed 1. suppleant og valgt for en 2-årig periode og Erik Wilhelmsen med 24 stemmer som 2 suppleant, for en 1- årig periode. Niels Geel fik 22 stemmer.

 

Pkt. 9 - Valg af revisor

Jens Als Andersen blev genvalgt.

 

Pkt. 10 - Valg af revisorsuppleant

Marianne Billesbølle blev genvalgt.

 

Pkt. 11. Valg af udvalgsformænd

Sejlerudvalg: Nyvalgt formandskab bestående af Kim Henriksen og Claus Christiansen

Sejlerskole: Nyvalgt formandskab bestående af Niels Geel og Per Carstensen

Fremudvalg: Frede Didriksen. Genvalgt

Surferudvalg: Lars Hansen. Genvalgt

Aktivitetsudvalg: Flemming Seim blev genvalgt

Seniorudvalg: Bertil Nordlund. Genvalgt.

Kabysudvalg: Egon Meling. Genvalgt

 

Pkt. 12. Eventuelt

Anlis Nissen forslog, at man flyttede generalforsamlingen tilbage til efteråret. Karin Rodian meddelte, at det var en generalforsamlingsbeslutning fra sidste år at flytte dem til foråret, og at hvis man ønskede at ændre dette igen, kræver det at det stilles som et forslag.

Søren Grundtvig fik overrakt et par flasker for sin tid som formand og Jørgen Mose for mange års (12 år) tro tjeneste i bestyrelsen. Jørgen takkede for den tid han havde fået lov at være med.

Dirigenten takkede generalforsamlingen for god ro og orden.

Karin Rodian takkede dirigenten og takkede i øvrigt for i aften.