
BESTYRELSEN HAR ORDET
Formanden nævnte i sidste måneds indlæg, at foråret har været koldt.
Nu her i skrivende stund har vi lige overstået fire dage med sommervejr sluttende med en dag, hvor vi fik en måneds nedbør.
I aviserne læser vi, at vi nok får en kold sommer. Så er det godt, at de fleste både har varme ombord. Når vi ser på klargøringspladsen for master, ligger der mange, som venter på deres tilhørende skibe. Tæller vi bådene på land pr. dato, er der mange. Mon de kommer i vandet? Vi krydser fingre for, at de når det inden sommerferien.
Skulle I komme forbi bognæsbroen, skal I glæde jer over, at den i år har fået sin op-rindelige længde, således at der nu ved brohovedet er en vanddybde på ca. 2,5 meter. Må vi henstille til både, der stikker. mindre, at de trækker lidt længere ind på broen og dermed giver plads til de store yderst.
Som medlem af kabysudvalget er det en fornøjelse at kunne konstatere, at vores klubhus bruges til spontane. sammenkomster. Det skulle gerne fortsætte, men husk at forlade huset, som I overtog det.
På forhånd tak. Som formand for Frem-udvalget skal jeg appellere til vore medlemmer om at gøre brug af vores fælles skib til blandt andet familie- og eventuelt venneture.
God sommer.
Frede Didriksen

|